Morten T.
Morten T. er norsk fotograf bosat ved den nordjyske vestkyst.
Naturen og landskabet er fundamentet i hans fotografiske arbejde. Landskabet står som et selvstændigt motiv – med vægt på rum, stilhed, vejr, lys og de spor, der opstår i mødet mellem natur og menneske.
I de konceptuelle værker introduceres mennesket som et bevidst og ofte markant element i landskabet. Figuren er ikke blot en person i et miljø, men en del af værkets visuelle sprog. Beklædning, farve, form og kroppens placering bruges til at skabe spænding mellem det naturlige og det konstruerede, mellem at høre til og at stå udenfor.
Billederne kredser om menneskets forhold til sine omgivelser og om grænser – mellem nærhed og afstand, beskyttelse og eksponering, tilstedeværelse og fravær. Fortællingen er ikke entydig. Figuren kan opleves som både fremmed og hjemmehørende, sårbar og beskyttet, på vej ind i landskabet eller på vej væk fra det.
Fælles for arbejdet er ønsket om at skabe fotografier, der ikke forklarer sig færdige, men giver plads til beskuerens egen læsning.
Morten T. har udstillet i Danmark og Norge, blandt andet på Dronninglund Kunstcenters censurerede udstilling DKC 2023, og har haft flere separatudstillinger.
Ved siden af det kunstneriske fotografi arbejder han med grafisk design og visuel formgivning.
Jeg er norsk fotograf og bor ved Vesterhavet i Nordjylland.
Fotografiet har fulgt mig siden barndommen. I mange år har naturen, landskabet og lyset været omdrejningspunktet i mit arbejde. Jeg er særligt optaget af, hvordan lys, vejr, tid og årstid forandrer et sted – og af de korte øjeblikke, hvor noget velkendt pludselig fremstår anderledes.
Landskabet er ikke bare en baggrund i mine billeder. Det står som et selvstændigt motiv og er fundamentet i min fotografiske praksis.
I mine nyere konceptuelle værker træder mennesket ind i landskabet som et bevidst og markant element. Figuren er ikke blot en person
i et miljø, men en del af billedets visuelle sprog.
Beklædning, farve, form og kroppens placering skaber en spænding mellem mennesket og stedet – mellem det naturlige og det konstruerede, mellem at høre til og at stå udenfor.
Jeg ønsker ikke at forklare billederne færdige. For mig må der gerne være noget åbent og tvetydigt tilbage, så beskueren selv kan finde sin vej ind i dem.